Efter militærtjeneste blev jeg ansat på Arbejdstilsynets laboratorium SIFA (det senere Arbejsmiljøinstitut), men efter halvandet år flyttede jeg ud i tilsynskredsene. Først i København og senere i Holstebro og Odense.
I 1975 blev jeg ansat på Kgl.Brands ingeniørkontor, hvor jeg var beskæftiget med risikovurdering og skadeforebyggelse. Kgl.Brand havde den gang forsikring for mange kemi- og medicinalfabrikker, og der er ikke mange danske virksomheder indenfor disse kategorier som jeg ikke har besøgt. Specielt Novo Nordisk, Lundbeck, Grindstedværket og Spritfabrikkerne har jeg besøgt mange gange.
Efter nogle år blev jeg leder af ingeniørkontoret og lidt efter lidt blev jeg blev jeg blandet ind i arbejdet med tariffer og forsikringsbetingelser, ligesom jeg kom med i diverse arbejdsgrupper i Forsikring og Pension samt Dansk Brandteknisk Institut. I 90erne var jeg med til at introducere det skadeforebyggende koncept EHS i Danmark. Efter en større omorganisering hvor Ingeniørkontoret blev nedlagt som selvstændig afdeling havde jeg forskellige stabsfunktioner og da forsikringsselskabet if blev dannet af Kgl.Brand i Danmark, Skandia i Sverige, Storebrand i Norge og Sampo i Finland arbejdede jeg med at skabe fælles kvalitetsstandarder i de fire lande. Jeg stoppede i 2004 men arbejdede dog et par år som konsulent i Dansk Brandteknisk Institut.
Jeg er gift og har to børn plus to bonusbørn og i alt 6 børnebørn. Ingen af børnene er blevet kemikere. Jeg har en søn der er professor i Udviklings økonomi i USA, og en datter, en svigersøn og en svigerdatter er beskæftiget med for, dog pensionsforsikring.
Mine interesser er bl.a l'hombre, bridge og Odd Fellow
Ingen kommentarer:
Send en kommentar