Michael Locht Michelsen, 14.02.44
Arbejdsliv: Vi var faktisk en del fra årgangen, der blev ‘hængende’ på DTU, Kemiteknik, hvor jeg kom tilbage som medhjælp (soldat) allerede 6 måneder efter, at jeg havde forladt institutionen. Og der har jeg så været siden – og haft det fint med det, da det er lykkedes mig stort set totalt at undgå at beskæftige mig med ledelse og administration. Lidt afveksling har der dog været. Jeg tilbragte eet år (herligt) på University of California, Berkeley (1971-72), og har endvidere drevet privat konsulentvirksomhed (software) siden 1984, med forskelligartede opgaver i både indland og udland. Det har givet mig en del spændende kontakter til det virkelige liv, både her og i udlandet. Jeg arbejder stadigvæk på DTU, men nu kun på halv tid, da der er et væld af andre aktiviteter at se til.
Privat: Var gift med Nina Grosman, der døde i 2007. 2 Børn, eet barnebarn og eet yderligere på vej. Nu gift med Karen Hare. Boede i mere end 30 år i Gentofte og flyttede derfra i hurtig rækkefølge til Christianshavn og nu til Snekkersten.
Interesser: Spiller stadig bridge, men ikke så meget. Ellers vin og rejser, især i det franske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar