tirsdag den 9. august 2011

CV Ernst Hansen

Lidt om Ernst Hansen til K 61 jubilæet.


Efter eksamen fra DTH i januar 1967 tilbragte jeg 2 år i forsvaret startende med 2 kolde måneder
i Melby lejren, derefter 10 mdr  i Farum på Ingeniørtroppernes sergent- og løjtnantsskole og det sidste år  på Forsvarets ABC skole i Ryvangen. Samtidig havde jeg arbejde på Carlsbergs Driftslaboratorium sammen med 4 andre værnepligtige kemikere.

Fra 1969 til 1986 ansat hos FL Smidth, startende med uddannelsesophold i England i 1970 og derefter opstarter af cementanlæg i Argentina, Nigeria og Guatamala og  senere overgang til salgsarbejde i primært Sydamerika. Udstationeret på FLSs kontor i Sao Paulo, Brasilien 1976-1980.

I 1986 skiftede jeg til Haldor Topsøe, hvor jeg blev ansat som sales manager for Korea, Taiwan, Iraq, Iran samt Sydamerika for salg af teknologi til petrokemisk industri og  olieraffinaderierne.
I 2009 blev jeg i min høje alder udstationeret på firmaets nyåbnede kontor i Buenos Aires, Argentina.
Jeg arbejder stadigvæk, men planlægger at gå på pension februar 2012, når jeg bliver 70.
Gift med Bente siden 1968. Vi har 2 børn og 4 børnebørn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar